EN
 

Agnete Bjerre - mindeudstilling

Maleren Agnete Bjerre døde i efteråret 2020, 96 år gammel. Vendsyssel Kunstmuseum præsenterer derfor i foråret 2021 en mindeophængning med værker fra samlingen. Agnete Bjerre er en af Vendsyssel Kunstmuseums kernekunstnere, og museet har en stor og repræsentativ samling af hendes værk.

Med farven som bærende kraft skabte Agnete Bjerre sin helt egen stil, som hun fastholdt livet igennem. Mennesket og især kvinden er blandt Agnete Bjerres foretrukne motiver. Hun maler ikke portrætter i traditionel forstand, men bruger sine modeller til at udtrykke sindsstemninger og til at formidle menneskeskæbner. I det modne værk bliver landskaber også en del af motivkredsen, og her er det barndommens land, Vendsyssel, med sin høje himmel og åbne vidder, som bliver inspirationskilden. Udstillingen giver en indblik i kunstnerens værk fra den spæde start i 1940’erne og frem til 1990’erne. På udstillingen vises bl.a. en række nyerhvervelser, som ikke har været vist på museet før nu.

I Kunstbygningen i Vrå, der har et interessefællesskab med VKM om den kunstnerkreds Bjerre tilhørte arbejder man i øjeblikket ligeledes med en udstilling til hendes hyldest - denne åbner 4. april og man kan se mere om ophængningen her