EN
 

VKM ArtCamp

VKM ArtCamp

Onsdag den 13. april 2022 lancerede Vendsyssel Kunstmuseum 'VKM ArtCamp' - et mobilt kreativt værksted, som kører rundt i Vendsyssel med kreative aktiviteter og kunstoplevelser for store og små.

ArtCampen er inspireret af Poul Anker Bechs billedunivers og er indrettet i en retro campingvogn, der til formålet har fået et nyt "look", som naturligvis også er hentet fra Poul Anker Bechs motiver.

Fra campingvogn til kreativt værksted

I november 2021 købte Vendsyssel Kunstmuseum en retro ADRIA-campingvogn, som siden er blevet forvandlet til et inspirerende kreativt værksted. Forvandlingen indebar bl.a., at campingvognen blev beklædt med et tableau af Poul Anker Bechs malerier og udstyret med diverse Poul Anker Bech-inspirerede rekvisitter, der skaber den helt rigtige ramme omkring ArtCampens kreative aktiviteter og kunstoplevelser.

VKM ArtCamp
VKM ArtCamp -2022

Mød VKM ArtCamp i sommerlandet og slip kreativiteten løs

Vendsyssel Kunstmuseum tilbyder aktiviteter for hele familien i sommerlandet med VKM ArtCamp. I ArtCampen kan børn og deres voksne udforske kunsten og prøve kræfter med forskellige kreative aktiviteter.

I 2022 besøgte ArtCampen:

  • Nørkjærs Plads i Hjørring
  • Springvandspladsen i Hjørring
  • Skallerup Seaside Resort
  • First Camp Råbjerg Mile
  • Løkken Torv
  • Dana Cup Pladsen i Hjørring
  • Hirtshals Camping

I 2023 besøgte ArtCampen:

  • Springvandspladsen til Sommerby Hjørring
  • ved Rubjerg Knude
  • Hirtshals Fyr
  • Tornby Strand
  • Tårs

Programmet for sommeren 2024 offentliggøres, så snart det er klar.
Følg med her på siden eller på museets Facebook.

VKM ArtCamp er støttet af Ny Carlsbergfondet.

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede