Poul Janus Ipsen

Undervisningsmateriale til
POUL JANUS IPSEN - "AMERIKANSKE DRØMME"

Formål.
Vendsyssel Kunstmuseums sommerudstilling 2005 viser en stor samling af maleren og grafikeren Poul Janus Ipsens (f. 1936) værker, fra 1960erne til i dag. Udstillingen viser malerier, grafik og 3-dimensionelle værker, der appellerer til både fantasi, fornuft og følelse. Dette tekstmateriale er tænkt som en inspiration til brug af udstillingen i undervisningssammenhæng, og kredser derfor om at komme fra den umiddelbare oplevelse af værkerne, til en videre behandling og analyse af indholdet indenfor det enkelte værks rammer.

Brug af dette materiale hænger selvfølgelig sammen med at tage udstillingen og værkerne i øjesyn på kunstmuseet. Det videre arbejde kan dog finde sted både før, under og efter besøget. Udstillingen og nærværende tekstmateriale kan med fordel bruges til undervisning i dansk, billedkunst og samfundsfag og henvender sig til lærere og elever både på folkeskole- og gymnasieniveau. Undervisningsmaterialet er delt ind i 4 temaer med tilknyttede værker og arbejdsspørgsmål, der indenfor det enkelte tema gradvist bliver sværere for at favne hele målgruppen. Spørgsmålene kan videretænkes og udvikles af læreren eller diskuteres i grupper i klassen, da det er inspiration til at arbejde videre, mere end det skal ses som et spørgeskema med rigtige og forkerte svar.

Introduktion til udstillingen.
Udstillingen Poul Janus Ipsen - "Amerikanske Drømme" er blevet til takket være en testamentarisk gave fra den nyligt afdøde kunstsamler Erling Hansen, der var en kender af kunstnerens værker, ligesom han var Poul Janus Ipsens nære ven. Igennem køb og foræringer fra kunstner til samler er det blevet en meget omfattende og personlig samling, der viser den bredde kunstneren arbejder i, samtidig med at den indeholder værker direkte kommenterende på de tos nære venskab.

Poul Janus Ipsens maleriske univers udgøres af ofte realistiske fremstillinger af surreale motivsammensætninger. Dyr, objekter og menneskefigurer optræder som symboler i værkerne, hvor fantasi og drømme sætter dagsordenen for en dygtigt gengivet verden. Det er nemlig ikke mindst Poul Janus Ipsens sans for realistisk gengivelse, der fanger beskuerens blik og igangsætter interessen for værkets indhold. Når beskueren nærmer sig værket, er det dog en fiktiv og eventyrlig verden, der møder ham. En verden befolket af identitetsløse og handlingslammede silhuetter, ofte blot repræsenterede ved en hånd, en fod eller en krop uden ansigt. Når figuren endelig giver sig til kende, er det ofte i form af malerens eget selvportræt eller en gengivelse af samleren og vennen Erling Hansen.

Det meste af Poul Janus Ipsens kunstneriske karriere har taget sin form i USA, nærmere bestemt i New York, hvor han fra 1979 til for få år siden har boet og arbejdet. Udlængslens forestillinger om den fremmede kultur såvel som den amerikanske livsstil, der mødte kunstneren, har haft stor indflydelse på Ipsens værker. Dette ses både i motiverne og i farveholdningens udvikling på lærredet. Socialt engagement og fascinationen af amerikanernes afslappede holdning til livets vilkår, kommer hos Poul Janus Ipsen til udtryk igennem kunstens virkemidler. Ikke mindst i en billedserie lavet i samarbejde med Bent Karl Jacobsen (f. 1934) i 1976, hvor New Yorks indbyggere fremstilles fotografisk med markante farver som symbolske pejlingsmærker.

Poul Janus Ipsen har en mani for at samle på alt fra himmel til jord. Ting fundet eller købt på markeder, i butikker og i naturen bliver integreret i hans kunstneriske arbejde fra objekter i samlingen til symbolske figurer i hans motiver. På samme måde bruges erindring og fotografi til senere at indsætte sete ting og begivenheder i Ipsens motiver af udtænkte scenarier. Dette er med til at gøre hans billedunivers til et møde imellem fiktion og virkelighed, drøm og realitet.


Imellem fiktion og virkelighed.
Mange af Poul Janus Ipsens værker blander i motiv og formsprog den kendte virkelighed med en fiktiv verden, hvor det er fantasi og utopi, der sætter dagsorden. Kunstnerens meget realistiske stil kombineres med surrealismens tænkte univers, når kendte objekter antager nye former og farver. Meget kan lade sig gøre i dette billedunivers, hvor dyrekroppe får menneskehænder og menneskefiguren får engle- eller ørnevinger.
Det flade maleri bryder rammen og bliver 3-dimensionelt, når Poul Janus Ipsen sætter virkelige objekter ind på det flade lærred og direkte blander medierne. Han bruger fundne og købte genstande fra hans samling af effekter og sætter derved direkte virkeligheden i spil ved at blande objekter fra sit eget liv med fantasiens motivverden.

• I Portrait of New York er virkelige øl- og sodavandsdåser sat ind på billedfladen. Hvad fortæller de sammenkrøllede dåser om byen New York, som værket er et portræt af?
• Er der orden eller kaos i billedet? Og i New York?

• I værket The Man of Spring II brydes rammen direkte, ved at figuren på billedet griber om et mindre værk og rækker det ud over maleriets kant. Samtidig er figuren ikke malet på lærredet, men er påsat i et andet materiale. Hvad fortæller billedet om forholdet imellem værk og ramme?
• I billedet er rød og grøn de mest markante farver. Hvordan er forholdet imellem de to farver? Hvad gør det ved billedet?
• Figuren med kattesilhuet har menneskehænder og holder i den ene hånd en pensel. Hvor er han på vej hen? Er det kunstneren selv, og hvad siger figuren da om ham?

Portrætter.
Poul Janus Ipsen laver gerne portrætter og selvportrætter, hvor det ikke er den naturtro gengivelse, der udgør portrætligheden, men i stedet materialerne eller motiver ved siden af personen, der fortæller os, hvem det skal ligne. Med farver og indsatte objekter på billedfladen gør han billedet levende og fortæller os en historie om den, billedet forestiller.

• Lav dit eget selvportræt eller et portræt af en, du kender rigtig godt, uden at det ligner vedkommende. Brug objekter, motiver eller materialer i billedet, der fortæller noget om, hvem du/han/hun er.
• Diskuter i mindre grupper hvilke ting, der siger noget om, hvem du er. Kan man med genstande eller farver sige noget om, hvordan man har det, eller hvad man godt kan lide? Nogen effekter kan have en direkte betydning, hvor andre virker som symboler og giver en indirekte betydning.
• Hvorfor tror I, at Poul Janus Ipsen ofte vælger at fremstå kamufleret eller skjult af andre motiver i sine selvportrætter? Kan der være en særlig grund til at gøre dette i stedet for at vise figuren tydeligt og genkendeligt?
• Hvad er kunstnerens rolle i værkerne, og hvor er han henne i forhold til det konkrete billede?

Identitet.
Ikke mange figurer i Poul Janus Ipsens univers har en tydelig identitet. Det er ofte mennesker med skjulte ansigter, hænder uden arme eller anonyme silhuetter uden handlekraft. Han bruger hænderne til at angive handling, men ikke viljen bag. Og med masker eller bundne ører og dækket mund, viser han mangel på vilje og figurernes tvungne eller frivillige handlingslammelse. Både mennesker og dyr bruges til at illustrere dette. Som når han med får i en billedserie viser flere variationer over Mutation.

• Et af fårene i Mutation-serien har fået ørene bundet sammen, så det ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Er det for ikke at skulle høre på noget ubehageligt, eller for at være fri for at høre efter noget som helst?
• Under fårene er der en række frugter; nogen hele, andre er der taget en bid af, mens nogen igen bare er skrog. Kender du en anden historie, hvor der var en, der ikke hørte efter og tog en bid af den forbudte frugt?

• I The Deer Bone er hånden, der rækker ud efter "knoglen" det eneste tegn på menneskets handling. Den rækker ud af fra den tomme blå baggrund. Hvem er det, der rækker hånden ind i billedet?
• "Knoglen" er dog ikke bare taget lige op af jorden, men er forgyldt og indrammet – af tapestrimler. Hvad er det for et fund, der bliver behandlet sådan? Er det materiel værdi, skønhed eller noget helt andet, der berettiger, at "knoglen" bliver behandlet som en skat?

Udlængsel og amerikanske billeder.
Poul Janus Ipsen rejste i 1979 til USA og boede der i mange år. Han blev tiltrukket af det, der skilte sig ud fra den kendte verden herhjemme. Disse forskelligheder bruger han i sine billeder. Både direkte som motiver men også igennem farverne og stilen, der har ændret sig, i løbet af hans mange år som dansk amerikaner.

• Hvorfor rejser vi så langt væk? Hvad er det vi længes efter ved fremmede lande og kulturer?
• Hvorfor er kun nogle ting farvelagt på billedserien af Mennesker i New York? Hvad er foto og hvad er trykt på bagefter?
• Der er brugt mange kontrasterende farve-par. Hvilke? Hvilken effekt har det i billederne?

• Hvad symboliserer det amerikanske flag for dig, når du ser det i værket Harlem? Hvad har det symboliseret for andre igennem tiderne? Hvad er "Den Amerikanske Drøm"?
• Hvad er Poul Janus Ipsens holdning til den sociale tilstand i New York? Hvordan viser han det igennem sin kunst? Hvad tror du, der er Poul Janus Ipsens Amerikanske Drømme?

Litteraturhenvisninger.
For mere information om Poul Janus Ipsen:
Alice Fanøe, Poul Janus Ipsen. Selected Works 1983-1991, Johnsen+Johnsen A/S, København, 1992.
Erling Hansen (red.), Poul Janus Ipsen. Grafik – Graphic Works 1964-1995, Mammen Offset A/S, Odense, 1996.
Palle Smidt, Fortabelsens Landskab. Om Poul Janus Ipsen, Galleri Asbæk, København 1985.

Om portrætter:
Steffen Heiberg, Danske Portrætter, Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2003.
Ole Lindboe, Kunstneren som sig selv, udstillingskatalog fra Vendsyssel Kunstmuseum, 2003.

Kolofon.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af stud.mag.art. Karen M. Olsen, der også er ansvarlig for udstillingen Poul Janus Ipsen – Amerikanske Drømme. For yderligere information kontakt Vendsyssel Kunstmuseum på tlf. 98 92 41 33 eller info@vkm.dk