EN
 

Poul Anker Bech. Samlingsophængning

Vendsyssel Kunstmuseum har den største museumssamling af Poul Anker Bechs værker. På museets 1. sal præsenteres et udvalg af kunstnerens værker fra samlingen.

Poul Anker Bechs (1942-2009) billeder er nært knyttet til hans hjemstavn i Vendsyssel. Hans værker tager afsæt i genkendelige landskaber og miljøer, men lader overraskende og fremmede elementer gribe ind i det velkendte. Med udgangspunkt i det lokale og konkrete stræber han efter at udtrykke noget universelt. Hans billeder tematiserer bl.a. den menneskelige eksistens og kontrasterne i tilværelsen.

Poul Anker Bech er vanskelig at placere i dansk kunsthistorie. Han bruger greb fra nyrealismen og surrealismen, men selv følte han sig mere forbundet med symbolismens stemningsfulde og følelsesbetonede billeder fra slutningen af 1800-tallet.