EN
 

Grounding - et kunstnerisk mødested

Med udstillingen Grounding - et kunstnerisk mødested sættes der fokus på mødet og udvekslingen mellem en række danske og amerikanske keramikere og deres arbejde med ’vildt ler’, som under keramiker Gregory Millers ledelse brændes i brændefyrede ovne. Oplev værker der viser, hvordan samarbejdet mellem keramikerne gensidigt inspirerer og udfordrer og dermed skaber et sanseligt univers omkring askeglasurernes mange muligheder og udtryk. Tolne Gjæstgivergaard i Vendsyssel, hvor Gregory Miller har sit værksted, har dannet en vigtig ramme for mødet mellem keramikerne og den vidensdeling, forskning, dialog og brændingsmetode, der er opstået mellem dem. Udstillingen bliver desuden suppleret med et udvalg af keramiske værker lavet af kunstnere, der har arbejdet i Tolne i de senere år. Kunstnerne kommer fra bl.a. Frankrig, USA, Sydkorea, Japan og Skandinavien, hvor mødet over brændefyringsteknikker har skabt nye udtryk og bidraget til et særligt fællesskab imellem kunstnerne.

Udstillingen er kurateret af keramiker Gregory Hamilton Miller.

Udstillingsprojeket 'Grounding' er støttet af Statens Kunstfond.