EN
 

Ulrik Møller - Happy together

Landskabsmaler Ulrik Møller (f. 1962) har base i Berlin, men hans værker kredser om den danske natur. Det er dog ikke nødvendigvis nationalitet, kunstneren dyrker. I stedet ser han landskabet som en række tegn og symboler, der tilsammen kommunikerer noget – en atmosfære, fortælling og følelse.

Værkerne tager afsæt i et landskab, en tradition og en kunsthistorie, som går langt tilbage. Maleriernes motiver er enkle, umiddelbart uden dramatik. Alligevel findes der en dis i motiverne, som giver dem en helt særlig stemning. Møllers malerier befinder sig i et grænseområde mellem klarhed og uklarhed, og mellem det genkendelige og det aldrig før oplevede. Grænserne udviskes, og det er ikke stedet, der er fokuspunktet, det er landskabet i sig selv.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Ribe Kunstmuseum og Faaborg Museum.

Udstillingen er støttet af:

Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Statens Kunstfond.