EN
 

Jern, ler og aske: Træbrændt keramik fra Danmark og Japan

Keramikudstilling af Gregory Hamilton Miller (USA) og Etsuji Noguchi (JPN)

Hvad er samarbejde? Hvordan kan kunstnere inspirere og samarbejde med hinanden?

Dette fik keramikerne Gregory Hamilton Miller (f. 1969) og Etsuji Noguchi (f. 1975) mulighed for at undersøge, da de gennem et års tid samarbejdede i Millers værksted i Tolne. Resultatet kan opleves i særudstillingen: Jern, ler og aske: Træbrændt keramik fra Danmark og Japan.

Til sammen har de to keramikere en bred erfaring med materialer og teknikker. De har skabt en dialogbaseret udstilling med både større og mindre krukker, vaser, skåle og andre keramiske brugsgenstande. Størstedelen af disse er træbrændt i en særlig, japansk ovn, en såkaldt anagama, som Miller og Noguchi har bygget i fællesskab.

Udstillingen giver indblik i Miller og Noguchis samarbejde gennem fotografier, video og lyd. Billedkunstner og fotograf Aske Dam står bag en række fotografier samt en video af Miller i færd med at dreje. Lydkunstner Katrín Helga Ólafsdóttir har skabt en lydkomposition til videoen. Endelig præsenteres dokumentarfilmen "Den Japanske Ovn" af videograf David Mar.

 

Udstillingen vises 19. oktober 2018 - 6. januar 2019.