EN
 

Ole Tersløse - Lost in the Clouds

Som én ud af ganske få kunstnere på verdensplan skaber Ole Tersløse sine arbejder i avancerede computerprogrammer, der også bruges til computerspil og animationsfilm. De færdige værker printes i fotografisk teknik, men ligner alligevel ikke fotos, da de digitalt konstruerede billedelementer er for enkle og for "perfekte" til at virke realistiske. 

Kunstneren spiller konsekvent på beskuerens tvivl og usikkerhed: Kigger jeg på noget virkeligt eller noget opdigtet? Er det fantasi eller virkelighed? Er der en skjult mening bag de tilsyneladende absurde motiver? 

"Lost in the Clouds" refererer derfor ikke blot til den aktuelle billedserie, men kan bruges som en forståelsesramme for hele Tersløses produktion, idet han opsøger forvirringen, usikkerheden og tvetydigheden. Hans kunst er en bestræbelse på at indfange det gådefulde og magisk uforklarlige, som opstår, når tilsyneladende enkle kunstneriske greb og motiver åbner op for en verden, der er langt mere kompleks, end vi aner.

Ole Tersløse er uddannet fra Kunstakademiet i København i 2000. Han er bosiddende i Hjørring, og har haft gruppe- og soloudstillinger i Danmark, Paris, Norge, Sverige og USA.

10. december 2016 - 5. marts 2017