EN
 

Kunstens verden

I forbindelse med restaureringen af KUNSTEN Museum
of Modern Art Aalborg, der påbegyndes 1. juni 2014, har
museet generøst stillet sin samling til rådighed for flere af
landets museer. Fra Vendsyssel Kunstmuseum har ønsket
været at fokusere på kunstnere og værker, der på forskellig vis knytter sig til VKMs egen samling.

Landskabsmotivet og inspirationen fra naturen vil være et
centralt tema. Landskabsmaleriet står stærkt i Vendsyssel,
og det har en vægtig fylde i VKMs samling. Flere af
landsdelens kunstnere, herunder Johannes Hofmeister
og Svend Engelund, lagde sig i forlængelse af 1930ernes
landskabsmaleri, som repræsenteret ved malere som Jens
Søndergaard og Niels Lergaard.

Blandt VKMs værker finder man endvidere enkelte enlige
svaler, der er erhvervet til museet ud fra ren begejstring
og ikke i forhold til VKMs ansvarsområde - heriblandt et
højt skattet Henry Heerup maleri. På udstillingen kommer
maleriet i selskab med en række andre Heerup-værker
og indgår dermed i en større sammenhæng. Også VKMs
værker af Ejler Bille sættes ind i en større kunsthistorisk
sammenhæng.

Fra KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg lånes
værker af blandt andre Jens Søndergaard, Niels Lergaard,
Erik Hoppe, Søren Hjorth Nielsen, Folmer Bendtsen, Axel
Bentzen, Niels Bjerre, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Mogens
Balle, Sonja Ferlov Mancoba, Henry Heerup og Axel Salto.

7. juni - 24. august