EN
 

Krista Rosenkilde - Irrational thoughts

I kantede, tredimensionelle vægobjekter, dækket af minutiøst malede, abstrakte mønstre og ornamenter, undersøger Krista Rosenkilde (f. 1982) grænsen mellem flade og rum, maleri og skulptur. 

Krista Rosenkilde udfordrer maleriets traditionelle billedformat, ved bogstavelig talt at folde lærredet i geometrisk kantede planer, der med spidse fremspring bryder fysisk ind i rummet. Det er systematisk malede objekter, hvor det irrationelle element dog ikke er uden betydning, idet værkernes malede rumlighed smelter sammen med den konkrete, rumlige konstruktion, og gør det umuligt at orientere sig i bedrag og realitet. 

Inspireret blandt andet af 1960’ernes Op Art, interesserer Krista Rosenkilde sig for maleriets illusionistiske muligheder, og for hvordan man med enkle virkemidler kan lege med perspektiv, rum og flader for derigennem at udfordre synet. 

Krista Rosenkilde tog afgang fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009. Hun bor og arbejder i København.

14. april - 19. august