EN
 

Lars Skovfoged - Angstens anatomi

Udover at være maler fungerer Lars Skovfoged som praktiserende læge. De 14 værker på udstillingen er inspireret af fire grundvilkår, som man finder indenfor eksistentiel psykoterapi: døden, friheden, aleneheden og meningsløsheden – fire grundvilkår, der alle kan udløse angsttilstande. Værkerne er frie billedkunstneriske tolkninger herover, og trods de alvorlige temaer rummer de megen humor og livsglæde. I det maleriske udtryk arbejdes med en fotorealistisk nøjagtighed, der brydes af skæve sammensætninger. Illusionen om det velkendte brydes i mødet mellem to rum, der integreres i ét og samme billede.

15. januar - 4. marts