Sommerbilleder
Dette års sommerudstilling er hængt op i forskellige afdelinger. Vi har indrettet hele øverste etage og en større afdeling af den mellemste etage med museets absolut bedste Poul Anker Bech malerier og litografier. Desuden har vi en stor Emil Gregersen afdeling, en fin Poul Winther og en lille Wilhelm Freddie afdeling, som nogle af perlerne i denne store sommerudstilling.
Derudover kan du naturligvis også se værker af de andre kunstnere i samlingen, du holder allermest af i helt nye sammenhænge. Berit Hjelholt, Tove Anderberg, Jenny Hansen og selvfølgelig også Larsen Stevns, Hofmeister og Engelund, plus en lang række selvportrætter der alt sammen kan ses i spritnye opstillinger.
Med andre ord, vi har raseret magasinerne, rystet posen og stablet en spændende sommerudstilling på benene.