EN
 

Skæverter og perler - akvareller af Poul Anker Bech

"Skæverter og perler" er en udstilling i udstillingen. Den består af knap 40 akvareller og et stort oliemaleri af Poul Anker Bech erhvervet af Niels Rokkedal siden 1984. Samlingen er således en del af samlerens store internale kunstsamling. 
Da det er Poul Anker Bech, der har skabt kontakten for Vendsyssel Kunstmuseum til Niels Rokkedal og hans samling, og da han ydermere er en særdeles skattet kunstner ikke blot i Nordjylland men efterhånden også udenfor Danmark, har kunstmuseet ønsket at lade Rokkedals akvarelsamling af Poul anker Bech udgøre en lille særudstilling i udstillingen "Passion". Akvarellerne har aldrig været vist tidligere for offentligheden.
Da vi fik en udstillingsaftale med Niels Rokkedal, er det ingen overraskelse for dem, der kender Poul Anker Bech, at denne i ægte beskedenhed på det stærkeste insisterede på, at hans billeder naturligvis ikke skulle med på udstillingen. Nej, det det drejede sig om var, at vi for en stund skulle hente den store vide verden til Vendsyssel - opleve vingesuset. Trods forståelse og respekt for kunstnerens beskedenhed har privatsamler og kunstmuseum ikke kunnet nære sig - og det er der kommet en meget fin lille særudstilling ud af. 
Publikationen "Anekdoter, skæverter og perler" veloplagt fortalt og skrevet af Niels Rokkedal, indvier læseren i et bekendtskab båret af god kemi og fælles interesser. 

15. marts - 9. juni