EN
 

Peter Max - The Ups and Downs of Disagreements

I forbindelse med åbningen af det nye Vendsyssel Kunstmuseum er den 30-årige kunstner Peter Max inviteret til at være museets første gæstekunstner i museets atelier. 
Til den lejlighed vil Peter Max under sit ophold skabe et unikt univers bestående af lyd og lys. 
Værket har arbejdstitlen "The Ups and Downs of disagreement" og skal efterfølgende udstilles i et udstillingsrum for moderne mediekunst Monte Video i Amsterdam fra 4. - 19.april 2003.   

Værket er et univers bestående af to forstærkere, der er i `opposition´ til hinanden. De råder hver over 18 feedbackmoduler. Et feedback modul består af en mindre højttaler med et låg med en indbygget kontaktmikrofon. Modulerne frembringer både lyd og lys mønstre. Modulerne virker uafhængigt af hinanden, men da de er tilsluttet samme forstærker, vil de søge mod et ensrettet lys- og lydudtryk. I den proces kan der opstå alt fra uforudsigelig lyd- og lyskaos til melodi og æstetisk visuel kunst. De to oppositioner reagerer på hinanden via simple tekniske midler (sensorer), således at en diskussion opstår mellem de to forstærkere.

PETER MAX CV:
Født i Ålborg 1973. Bl.a. studier på Aalborg Universitet, ingeniørstudiet. Flyttede 1995 til København for at studere kunst og musik. Fortsatte disse studier i Holland hvortil han flyttede i 1998, hvor han blev optaget på the Interfaculty of Imeg and Sound, the Royal Conservatory and the Royal Academy i Haag. Her afsluttede han studierne med eksamen juni 2002. Fra september 2002 blev han ansat som gæstelærer samme sted, hvor han bl.a. underviste i modulet New Basics.
Peter Max har udstillet flere gange samt deltaget i kunst- og performancefestivaler i Danmark, Berlin, Haag og Amsterdam.

14. - 30. marts