EN
 

Green Attraction

GREEN ATTRACTION

Vendsyssel Kunstmuseum er en grøn attraktion

En af de vigtigste dagsordener lige nu er uden tvivl bæredygtighed.

Derfor er Vendsyssel Kunstmuseum i foråret 2025 blevet certificeret som Green Attraction.

Denne mærkning er etableret af brancheorganisationen HORESTA i samarbejde med bl.a. Organisationen Danske Museer og er målrettet seværdigheder. Green Attraction er udsprunget af Green Key, der er en selvstændig international mærkningsordning for hoteller.

Green Attraction-certificeringen stiller krav om, at vi fremover registrerer og måler på vort samlede klimaaftryk. Hvert år skal vi dokumentere, at vi overholder mærkets opsatte kriterier for bæredygtighed for alle museets arbejdsområder, og at vi også arbejder med, hvordan vi inddrager gæster, leverandører, frivillige og personalet i arbejdet.

Nedenfor kan du læse om nogle af de mange områder, hvor museet har fokus på bæredygtighed:


Ressourceforbrug

På Vendsyssel Kunstmuseum er vi meget opmærksomme på vores brug af ressourcer, og derfor genbruger vi alle de materialer i vores udstillinger eller butik, som vi kan komme i tanke om, og som giver mening. 

De senere år har vi løbende udskiftet til nye belysningskilder og har bl.a. installeret strømbesparende LED pærer i stedet for almindelige pærer ved alle installationer, hvor det er muligt.

Selv om vi prøver at holde mængden nede, så skaber både vi selv og vore gæster alligevel en betragtelig del affald, der sorteres og efterfølgende indgår i kommunens ordinære affaldsordning, eller bliver transporteret på genbrugsstationen. 
Som gæst hjælper du os, når du gør dig umage med grovsorteringen af affald i Museets affaldsspande.


Bæredygtige indkøb

Det er en del af vores indkøbspolitik, at leverandører af varer og ydelser til museet lever op til Green Key Supply kriterier, så når vi f.eks. køber forbrugsvarer som f.eks. rengøringsmidler og toiletpapir, er de svane- og miljømærket.

I Museumsbutikken kan du bl.a. købe bæredygtige varer og varer produceret lokalt. På den måde kan dine minder også være en del af den bæredygtige omstilling.


Hvad kan du gøre som gæst?

Vi har brug for, at alle gør en indsats for at sikre bæredygtighed. Her kan du som gæst hjælpe os ved at:

  • Spare på vandet, mens du besøger os.
  • Sortere dit affald korrekt. Der står affaldsspande rundt omkring på museet.
  • Bruge offentlig transport eller fylde bilen op med flere gæster, når du besøger os.
  • Overnatte bæredygtigt og spise bæredygtigt i lokalområdet.
  • Dele dine tanker med os om bæredygtighed. Enten direkte på museet med personalet -eller send os en e-mail på adressen info@vkm.dk

Du kan læse mere om Green Attraction på deres hjemmeside.


Overnat bæredygtigt hos en af vore Green Key-samarbejdspartnere:

Tannishus i Tversted

Hotel Phønix i Hjørring 

Landal Fyrklit ved Hirtshals 

Landal Grønhøj Strand ved Løkken 

Hjørring Kro 

Skaga Hotel Hirtshals 


Hvad kan du gøre som leverandør?

Som certificeret Green Attraction skal vi opfylde en lang række kriterier om miljøvenlig drift, og vi stiller derfor løbende flere krav til vores leverandører, så de også får mulighed for at gøre en indsats. Derfor er vi er generelt positive overfor samarbejdspartnere, som gør en aktiv indsats for miljøet og konstant søger at nedbringe miljøbelastning i forbindelse med produktet eller tjenesteydelsen. Det kan være alt fra minimering af vand-, energi og kemikalieforbrug til benyttelsen af mindre og mere miljøvenlig emballage og indpakning, valg af transportform og meget mere.