EN
 

Lærke Lauta - Hun mødte sig selv

“Hun mødte sig selv” er en udstilling, hvor Lærke Lauta arbejder med at forny det traditionelle landskabsmaleri. Billederne skal ses som en form for sindbilleder, hvor figurerne er i en tilstand af refleksion og så at sige møder sig selv på et andet plan: i drømmen, i fantasien eller i døden. 

Det traditionelle landskab tages under kærlig behandling i denne foyerudstilling. En intens farveholdning vrider landskabstraditionen ind i et surrealistisk drømmeagtigt univers, hvor alt ikke er helt, som det burde. Tematisk befinder værkerne sig i spændingsfeltet mellem den virkelige jordnære verden og i et følelsesmæssigt og uvirkeligt univers.

14. oktober 2006 - 14. januar 2007