Skoler og uddannelsesinstitutioner

Omvisninger
Vendsyssel Kunstmuseum arrangerer specielt tilrettelagte omvisninger for skoleklasser og andre grupper. Vi efterstræber at skræddersy undervisningen på baggrund af lærernes ønsker såvel som elevernes faglige forudsætninger og de erfaringer, de bringer med sig.

Vendsyssel Kunstmuseums omvisninger varetages af kunsthistorisk uddannet personale. Omvisningen er dialogisk og sigter mod at aktivere og engagere eleverne. Vi tager højde for elevernes kompetencer og tilstræber en variation mellem oplæg og samtaler.

Undervisningsforløb og -temaer
En omvisning på Vendsyssel Kunstmuseum kan tage udgangspunkt både i den faste samling og i de skiftende særudstillinger. Derudover arrangerer vi også byvandringer i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum. Læs mere om mulige undervisningstemaer og download aktuelt undervisningsmateriale her

Skoler
Skole fortsat

Praktiske oplysninger
En omvisning varer ca. 45-60 minutter. 
I forbindelse med undervisning og inden for museets normale åbningstid er der gratis entré for skolegrupper, dog betales der 350 kr. for omvisninger. 

Besøg på egen hånd
I er også velkomne at besøge museet på egen hånd. Vi ser dog gerne, at grupper med mere end 10 personer melder deres besøg i forvejen. 
I må gerne låne Værkstedet på 1. sal i forbindelse med jeres undervisning, dog skal al brug af Værkstedet aftales med museet i forvejen, da det kan være reserveret til andet formål.

Færdselsregler
Hjælp os med at passe på kunsten. Læs og overhold færdselsreglerne, når I besøger museet.
Download VKM's færdselsregler
 her

Bestilling og yderligere vejledning
Hvis du som lærer ønsker yderligere oplysninger om omvisninger, vil bestille et undervisningsforløb eller blot få inspiration til et besøg på museet, er du altid velkommen til at ringe eller skrive. Vi står gerne til rådighed med idéer og vejledning. 

Kontakt
Henvendelse kan ske tirsdag-fredag mellem kl. 12.00 og 16.00 på tlf. nr. 98 92 41 33 eller khk
@vkm.dk. 

Bemærk: Omvisninger skal bestilles i god tid inden besøget. Ved udeblivelse eller afbestilling med mindre end et døgns varsel forbeholder museet sig ret til at opkræve betaling for omvisningen. 

For information om omvisninger for private grupper, se under menupunktet: 
Bestil en omvisning.

Skole fortsat
Historiedetektiverne

Er jeres klasse Nordjyllands dygtigste historiedetektiver? 

”Historiedetektiverne” er et nyt og unikt museums- og formidlingsprojekt, som er målrettet undervisningen i fagene dansk og historie i 8. og 9. klasse. Tolv udvalgte klasser skal med hjælp fra professionelle museums- og mediefolk i efteråret 2018 dyste om at producere den bedste 3 minutters kulturarvsvideo med udgangspunkt i de mange spændende fortællinger, der gemmer sig i de nordjyske museers samlinger.

Læs meget mere om projektet og om hvordan du tilmelder din klasse her: www.tv2nord.dk/historiedetektiverne

De udvalgte klasser får direkte besked torsdag den 22. marts. Projektet er et samarbejde mellem de 12 nordjyske statsanerkendte museer, TV2 Nord og Region Nordjylland. ”Historiedetektiverne” er støttet af KulturKANten 2017-2020.